Indeklima, fugt og vejr, forholdene i huset sat på tal
Luften i en hal er svær at diskutere. Nogen synes der er koldt, nogen synes der er indelukket, og den, der skal svare, har ikke andet end sin egen fornemmelse at gå efter. Det samme gælder fugten i et teknikrum eller et bassinrum: den gør ingen skade, lige indtil den har gjort det.
Med trådløse sensorer bliver forholdene til tal. CO2, temperatur og luftfugtighed måles i de haller og lokaler, hvor folk opholder sig, støjniveauet kan måles de samme steder, fugten måles der, hvor en skade bliver dyr, og en vejrstation på huset viser, hvad forholdene udenfor har været.
Tallene ligger i samme billede som forbrug og besøgstal. Dermed kan luften i hallen holdes op mod, hvor mange der var, og mod hvad ventilationen brugte den aften.
“Med trådløse sensorer bliver forholdene til tal. CO2, temperatur og luftfugtighed måles i de haller og lokaler, hvor folk opholder sig.”
Fra måling til handling
Luften der, hvor folk er CO2 er den bedste enkeltmåling i et rum med mennesker i, fordi den stiger, når der kommer flere ind, og falder igen, når der bliver luftet ud. Over 1.000 ppm begynder folk at blive trætte og ukoncentrerede. Sammen med temperatur og luftfugtighed giver den et billede af, om lokalet fungerer, og et svar til den, der klager.
Et grundlag for at justere ventilationen CO2 stiger, når der kommer flere mennesker ind i hallen, og falder, når der bliver luftet ud. Målingen viser derfor, hvornår luften er god nok, og hvornår den ikke er. Det første, det giver, er en bedre oplevelse for dem, der bruger huset: I kan se, om luften faktisk holder, når der er fyldt op til et stævne, i stedet for at få det at vide bagefter. Det andet er et grundlag for at justere driften. Kører anlægget for lidt i de timer, hvor hallen er fuld, kan det ses. Kører det for meget i de timer, hvor den er tom, kan det også ses, og der ligger der som regel penge. Kan leverandøren af CTS-anlægget åbne for adgangen, henter vi samtidig anlæggets egne driftsdata ind, så målingen i hallen og anlæggets indstillinger kan ses ved siden af hinanden.
Fugt, før den bliver en skade Fugtsensorer sættes i teknikrum, kældre, bassinrum, depoter og under de installationer, hvor et brud ikke opdages med det samme. Stiger fugten, eller vises der vand, hvor der ikke skal være vand, sendes en besked. Det er den billigste måling på hele listen, målt på hvad en overset skade koster.
Støj, målt i stedet for diskuteret En støjsensor måler lydniveauet løbende, for eksempel i hallen, i fitnessområdet eller i caféen. Det giver et grundlag for at vurdere forholdene for både personale og brugere, og for at se, om niveauet ændrer sig, når et område bliver indrettet om eller får nye aktiviteter. Værdien er den samme som ved indeklimaet: forholdene kan dokumenteres over en periode i stedet for at bero på, hvem der spørger hvornår.
Vejret som forklaring og som styring En vejrstation på huset viser temperatur, regn, sol og vind lokalt. Det giver to ting: udendørsanlæg, varme og ventilation kan styres efter de faktiske forhold, og en stille uge eller et højt forbrug kan holdes op mod vejret i stedet for at stå uforklaret.
Med indeklima, fugt og vejr kan I:
- Følge CO2, temperatur og luftfugtighed i haller, omklædning, mødelokaler og kontorer
- Måle fugt i teknikrum, vådrum og bassinrum og få besked, før der er sket noget
- Følge støjniveauet i hallen, fitnessområdet eller caféen
- Se, om ventilationen følger med, når hallen er fuld, og om den kører, når den er tom
- Holde indeklimaet op mod besøgstal, forbrug og vejret i samme billede
- Vise luften i lokalet for brugerne med en smiley på sensoren, en QR-kode eller en skærm i fællesarealet
- Dokumentere forholdene over en periode, hvis nogen spørger til dem
Sensorerne er trådløse og batteridrevne, med en batterilevetid på typisk 5 til 10 år. De kan derfor sættes op i en eksisterende bygning uden kabeltræk, og de kan flyttes, hvis huset ændrer sig.
Indeklima i et idrætsanlæg
En svømmehal er sit eget klima Høj luftfugtighed, klorholdig luft og konstant varme stiller andre krav end et kontor, både til anlægget og til de sensorer, der skal måle. Til gengæld er det også her, der er mest at hente, fordi luftbehandlingen kører døgnet rundt uanset belægning.
Målingen skal hænge sammen med aktiviteten En CO2-kurve alene siger, at luften blev dårlig klokken 19. Holdt op mod tælletallet siger den, at luften blev dårlig, da der kom tredive mere ind, og at ventilationen ikke fulgte med. Det er den anden måling, der gør den første til noget, man kan handle på.
Synlighed virker En smiley på sensoren, en QR-kode i lokalet eller en skærm i foyeren gør forholdene tydelige for dem, der bruger huset. Farver læses på et sekund, hvor tal skal tolkes, og folk lufter ud og melder fejl, når de kan se, hvad der er galt.
Resultatet: Et indeklima, der kan dokumenteres i stedet for diskuteres, fugtskader der opdages tidligt, og et anlæg der kører efter, hvor mange der er i huset.
Vil du høre, hvordan det passer til jeres hus?
Kontakt os for et uforpligtende møde.
Ofte stillede spørgsmål omkring Indeklima, fugt og vejr (FAQ)
Hvilke forhold måles?
CO2, temperatur, luftfugtighed og støj i haller, omklædning, mødelokaler og kontorer. Fugt i teknikrum, vådrum, bassinrum og depoter, hvor en utæthed bliver dyr, hvis den står uopdaget. Og vejret lokalt med en vejrstation på huset. Alle tre vises sammen med forbrug og besøgstal, så de kan læses i sammenhæng med resten af driften.
Kan vi se, om ventilationen følger med?
Ja, og det er typisk det, målingen bruges til. Et anlæg med CTS er sat op til opgaven og klarer den som regel. En CO2-sensor i hallen er et enkelt og uafhængigt tjek på, om det også sker i praksis: stiger CO2 og bliver oppe, mens hallen er fuld, følger anlægget ikke med lige der og lige da. Holder niveauet sig nede, er indstillingerne i orden, og det ved I så også. Om luftskiftet kan styres direkte efter målingen, afhænger af anlægget.
Hvad nu hvis vi ikke har et CTS-anlæg?
Så måler vi alligevel. Mange haller har ventilation, der styres af et ur eller en kontakt, og der er intet system at hente data fra. CO2-sensoren i hallen er uafhængig af anlægget og viser, hvordan luften faktisk er time for time. Det er grundlaget for at rette tiderne til, for at afgøre om anlægget rækker til den brug, hallen har i dag, og for at vurdere, hvornår en udskiftning kan betale sig.
Hvad skal vi bruge vejrdata til?
To ting. Udendørsanlæg og varme kan følge de faktiske forhold frem for kalenderen. Og besøgstal og forbrug kan holdes op mod vejret, hvilket især betyder noget i et svømmeanlæg og på udendørsanlæg, hvor besøgstallet følger vejret tæt. Uden vejrdata er det svært at se forskel på et tiltag, der virkede, og en periode med godt eller dårligt vejr.
Om os
KM Telecom er en familieejet virksomhed med over 20 års ekspertise i datanetværk, mobildækning og telecom-løsninger til erhvervslivet – altid med kundens behov og langtidsholdbare løsninger i centrum.
Sådan tænker vi
Vi gør det komplekse enkelt. Vores tilgang er teknisk stærk, løsningsorienteret og funderet i et ønske om at levere en stabil og fremtidssikret infrastruktur – hver gang.
Virksomhedens kultur
Vi tror på gamle dyder i en moderne branche: at gøre sig umage, holde hvad man lover og være til at stole på. Vores kultur bygger på faglig stolthed, samarbejde og respekt – både internt og over for vores kunder.