Fiberinstallation til erhverv

Fiber vælges, hvor kobber ikke rækker eller ikke er egnet:

• Afstande over 100 meter, som er grænsen for Cat 6A.
• Mellem bygninger, hvor fiber samtidig fjerner risikoen for potentialforskelle og skader ved lynnedslag, fordi der ikke løber strøm i et fiberkabel.
• Backbone mellem etager og krydsfelter, hvor trafikken fra mange stik skal samles.
• Miljøer med kraftig elektrisk støj, for eksempel ved store motorer og frekvensomformere.

Ude ved arbejdspladser og access points er kobber som regel det rigtige, fordi strømmen kan følge med i kablet (PoE). Alternativet er FTTO, hvor fiberen føres helt frem til en lille switch i kontoret, og kun de sidste meter er kobber. Det giver færre krydsfelter og mindre fyldte skakter.

• Single-mode (OS2): tynd kerne og lang rækkevidde. Kablet er billigt, optikken i enderne dyrere. Vælges mellem bygninger og hvor der skal være plads til fremtidige hastigheder.
• Multi-mode (OM4 og OM5): tykkere kerne og kortere rækkevidde. Kablet er dyrere, optikken billigere. Bruges typisk internt i serverrum og på korte backbone-stræk.

Vi anbefaler i stigende grad OS2 til alt andet end de korteste stræk, fordi kabelinfrastrukturen skal holde længere end det udstyr, der sidder i hver ende.

Ved blæsefiber lægger vi tomme rør i føringsvejene og blæser fiberen ind med trykluft bagefter. Fordelen er, at rørene er den dyre og besværlige del at etablere, mens fiberen kan skiftes eller udbygges senere uden at bryde bygningen op igen. Det er derfor oplagt i nybyggeri og ved renovering, hvor I ved, at behovet vokser, men ikke præcis hvor meget.

Operatøren fører fiberen ind til et aftalt punkt i bygningen, afleveringspunktet (demarcation point), og der slutter deres ansvar. Derfra er det os: rør og føringsveje, opføringskabler og afslutning frem til serverrummet eller krydsfeltet. Vi planlægger det sammen med den øvrige kabling, så arbejdet ikke skal laves om, når PDS og Wi-Fi bliver installeret.

Fiberen føres frem til krydsfeltet og afsluttes i en ODF, altså det fiberpanel hvor alle fibre samles og mærkes. Afslutningen sker ved at splejse færdigmonterede pigtails på, hvilket giver lavere tab og mere ensartede resultater end konnektorer monteret på stedet. Derfra patches videre til switche med korte fiberkabler, så det installerede kabel ikke skal røres, når udstyret skiftes.

Hver fiber måles i begge retninger. Vi måler det samlede tab over strækningen og bruger OTDR-måling til at se, hvor tabet ligger, altså om det er en splejsning, en konnektor eller en for skarp bøjning. I får en rapport pr. fiber med måleresultater, længder og en oversigt over krydsfelterne, så anlægget kan overtages direkte i drift. Det er samme dokumentationsprincip som på et PDS.

Vores fiberteknikere er certificeret hos de producenter, hvis systemer vi installerer, blandt andet CommScope. Certificeringen er ikke kun et papir. Det er den, der giver adgang til at udstede producentens system- og produktgaranti på det færdige anlæg. Derfor arbejder og dokumenterer vi efter producentens anvisninger og måleværdier, ikke efter vores egne tolerancer.

Ja. Vi lægger to fysisk adskilte føringsveje mellem krydsfelterne, så de ikke deler kabelbakke, skakt eller gennemføring. Falder den ene vej ud, for eksempel under en ombygning eller ved et uheld med andet håndværksarbejde, kører trafikken videre på den anden. Redundansen skal planlægges tidligt, fordi føringsvejene er det, der er svært at ændre bagefter.