Datacenter og UPS

Vi starter med behovet, ikke med tegningen: hvor meget effekt skal rummet kunne aftage, hvor mange racks, hvilken redundans er der krav om, og hvor meget skal der være plads til at vokse. Derfra lægger vi rackplan, føringsveje, strømfordeling og køling, så delene passer sammen. Det er langt billigere at afsætte plads til det næste rack nu end at bygge rummet om to år senere.

Kølingen er med i entreprisen. Selve arbejdet på køleanlægget er autorisationskrævende og udføres af vores underleverandør, mens vi står for koordineringen og for leverancen som helhed. Vi regner varmelasten fra racks og UPS ind i dimensioneringen, så køleanlægget passer til det, rummet faktisk afgiver, og ikke til et løst overslag.

To uafhængige forsyningsveje, en A-side og en B-side, ført fysisk adskilt hele vejen frem til hvert rack. Udstyr med to strømforsyninger tilsluttes en PDU på hver side, så et enkelt fejlet led, en tavle eller en UPS, ikke tager driften med sig. Redundansen er kun reel, hvis de to veje ikke mødes undervejs, og det er præcis det, dokumentationen skal kunne vise.

En PDU er den strømskinne i racket, som udstyret tilsluttes. Der er tre niveauer:

• Basic: fordeler strømmen uden at måle. Billigst, og nok hvor forbruget er kendt og stabilt.
• Målende: viser forbruget pr. rack eller pr. udtag, så belastningen kan ses, før den bliver et problem.
• Managed: kan desuden tænde og slukke det enkelte udtag over netværket, hvilket er brugbart, når ingen er i huset.

Vi anbefaler som minimum måling pr. rack. Det er grundlaget for at dimensionere UPS’en rigtigt næste gang.

En UPS holder strømmen til driften, når forsyningen svigter eller dykker. Den overtager uden afbrydelse og kører videre på batteri, indtil forsyningen er tilbage eller en nødgenerator er startet. Samtidig renser den strømmen for spidser og udsving fra elnettet, som over tid slider på serverudstyr og netværkskomponenter.

Den type, der i databladene hedder online double conversion eller VFI. Anlægget omsætter løbende strømmen fra elnettet til jævnstrøm og tilbage igen, så udstyret altid får en ren, nydannet spænding, uanset hvad der sker ude i nettet. Ved strømsvigt er koblingstiden 0 ms, og driften mærker ingenting. Det giver fuld afkobling fra elnettets spændingsudsving, og derfor er det den topologi, vi anbefaler til serverrum og datacentre.

Vi opgør det samlede effektbehov for alt tilsluttet udstyr (kW og kVA) og lægger et tillæg til fremtidig vækst oveni. Batteribanken dimensioneres derefter ud fra, hvor længe driften skal kunne køre: minutter nok til en kontrolleret nedlukning, eller længere hvis der ikke er generator. Vi anbefaler at måle det faktiske forbrug frem for at regne på udstyrets mærkeplader, som næsten altid angiver mere, end der bliver brugt.

• VRLA (bly-syre): lavere anskaffelsespris, men kortere levetid på typisk 3 til 5 år, større vægt og mere gulvareal.
• Lithium-ion: længere levetid på typisk 10 til 15 år, mindre plads og vægt, og bedre tolerance over for høje rumtemperaturer.

Lithium koster mere at købe, men er ofte billigere set over anlæggets samlede levetid, fordi batterierne skal skiftes færre gange.

Anlægget overvåges, så belastning, batteritilstand og fejl kan følges, og alarmer kommer frem, før driften mærker noget. Dertil kommer planlagt service med test af batteribanken, for et batteri der har stået urørt i fire år holder ikke nødvendigvis det, det er dimensioneret til. I får dokumentation på målinger, test og udskiftninger, så det altid kan ses, hvornår batterierne sidst er kontrolleret.

Ja, og det er en stor del af det vi laver. Et anlæg, der er dimensioneret til gårsdagens forbrug, kan udvides med flere UPS-moduler, en ny batteribank eller flere PDU’er, uden at rummet skal bygges om. Vi begynder altid med at måle den faktiske belastning, fordi den næsten altid ligger anderledes end på tegningen, og lægger derefter udvidelsen oven på det, der virker.